Tuelsø rundt

Tuelsø rundt

januar 22, 2021 1 Af S413843

I dag har vi besluttet at gå Tuelsø rundt.

Tuelsø ligger skjult bag træerne i den lille skov Søskoven – ved Vindelbro nord for Sorø. Ruten er i sommerhalvåret farbar med barnevogne.

Find vej til Tuelsø p-plads med Google Maps.

Kort

Ruten er ca. 9,6 km

Ved P-pladsen starter Hjertestien, som vi følger hele vejen rundt om søen. Men inden vi starter Tuelsø rundt, kigger vi rundt på DGI-stævne pladsen – Søskovpladsen og DGI-Huset. Der er tradition for årlige gymnastikstævner, hvor gymnaster fra hele Sjælland mødes. Søskovstævnerne kan samle op til 1000 mennesker.

På stævnepladsen er der rejst en mindesten for Karl Elnegaard. Han var en af ildsjælene, som stod bag etableringen af Søstævnerne.

Mindesten for Karl Elnegaard

Tuelsø ejes af Stiftelsen Sorø Akademi, og søen, som er 18 meter dyb, er kendt for godt lystfiskeri – blandet Sandart. Fiskeri kan ske med gyldig tilladelse fra Sorø Lystfiskerforening. Der kan betales med Mobilpay 😉

Der er et rigt fugleliv ved Tuelsø bla. Troldand, Grågåsen, Toppet Lappedykker og Blishøns. Så husk kikkerten

I den nordøstlige del af søen er der mistanke om forurening, og der er udlagt flydespærringer i den tilstødende å.

God tur.

Prøv også ruten Gystringe Sø rundt.