Klintebjerg – Nykøbing Sj.
På Sjællands Odde er der mange stenstrande.
En af de flotteste stenstrande er Klintebjerg . 35 meter over havets overflade rejser klinten sig. Men pas på. Klinten er porøs flere steder, og der falder hvert år materiale ned på standen.
Find vej til Klintebjerg med Google Maps
Indtil 1957 blev er udvundet kalk, ler og grus ved Klintebjerg, hvilket stadig kan anes i klinten. På stranden kan du være heldig at finde forsteninger af fx. søpindsvin og andre dyr. Ellers er der rig mulighed for at rejse en stenfigur/varde.
Vi havde valgt at besøge Klintebjerg en smuk dag i februar. Tilfældigvis havnede vi midt i en Nato øvelse, hvilket betød, at vi kunne høre en del kanontorden hele dagen fra Kattegat. Militæranlægget på spidsen af Sjællands Odde fik afprøvet deres udstyr, samtidig med at “fjenden” lurede ude i Kattegat.
Vigtigt ! Ruten er ikke egnet til banevogne og gangbesværede. Vandrestøvler anbefales.
Kort
Vi startede turen på toppen af klinten, og vi fortsatte ad en lille meget stejl sti. Og så stoppede stien, og vi måtte fortsætte i strandniveau.
Dagen bød på megen blæst, så derfor valgte vi at søge læ i Sonnerup Skov via 5. linie vejen. Her var en skøn fred og ro, og vi var heldige at se og høre spætten.
Ruten førte os igennem strand, skov og gl. sommerhusområder.
Efter endt tur var vi tilbage på p-pladsen, og vi måtte beundre de flotte stenvarder.
Efter vandreturen kan sulten jo melde sig, og så kan jeg anbefale Det Vilde Køkken i Klint. Spændende mad med de lokale råvarer blandt andet samlet i naturen. Åbningstiderne kan varierer, så check hjemmesiden.
Jeg ønsker dig god tur med vind i håret.
Prøv også en tur til Besser Rev på Samsø.