Jernbanestien ved Store Fuglede – Kalundborg
I 1971 kørte det sidste tog mellem Værslev og Høng. Men dele af banestrækningen er bibeholdt – Værslevstien. Det betyder, at det er muligt at gå eller cykle fra fra Værslev til Gørlev. Jeg er bidt af alt vedrører gamle togstationer mm., så derfor starter turen i dag i Jerslev.
Følg Google Maps til p-pladsen ved Jerslev Station.
Kort
Denne rute løber igennem landskabet, folks baghaver og desværre også på en trafikeret landevej.
Den tur er tilgængelig med barnevogn, og der er toiletmuligheder – i sommerhalvåret – ved Fugledegård og St. Fuglede Kirke.
Broerne står stadig på jernbanestrækningen. Dog med “nyere udsmykning”.
St. Fuglede Station er meget velbevaret, som et af højdepunkterne på turen. Men i dag er det privatbolig, og derfor ikke tilgængelig for os.
Ved Bakkendrup drejer vi væk fra jernbaneterrænet følger en lille vej igennem byen, forbi kirken og ud på landevejen.
Besøg i Bakkendrup Kirke gav disse flotte motiver.
Ad landevejen går vi til venstre mod nord indtil vi når Fugledegård Vikingecenter. Det er et spændende besøgscenter, som har mange sjove indendørs og udendørs aktiviteter – primært om sommeren. Der er en fin shelter plads som kan rumme flere overnattende grupper. En sti fører os ned til Tissø. Her er bl.a. et hus ude på søen, hvor man kan spise vores madpakker. En unik oplevelse at opleve fuglene på søen på tæt hold.
Efter besøget på Fugledegård fortsætter vi til St. Fuglede Kirke. Her er toiletmuligheder 😉
Herefter går vi videre til jernbaneterrænet, og således snupper vi de sidste kilometer, inden vi igen er tilbage i Jerslev.
En lang tur – hvor Fuglede Vikingecenter og Tissø er turens højdepunkter.
God fornøjelse.
Prøv også Reersø rundt.