Brattingborg Skoven – Samsø
På vores vej over Samsø, har turen ført os til det sydlige Samsø – Brattingborg Skoven.
Brattingborg Gods driver skovdrift, landsbrugsdrift og udlejning af både helårs-og ferieboliger. Bl.a. kan man leje Vesborg Fyr. Rundt om Vesborg Fyr kan der stadig anes Vesborg Voldsted, som stammer fra 1200-tallet
Godsets historie går tilbage til 1200 tallet, og dengang var det Kongens Borg på Samsø.
I sommerhalvåret er parken åben for publikum – åbningstiderne fremgår af hjemmesiden.
Skoven er åben for publikum fra kl. 6.00 til solnedgang. Vi parkerer ved indgangen til skoven. Der er ingen toiletmuligheder på denne tur.
Følg Google Maps til p-pladsen ved skoven.
Kort
Ruten er ca. 6,1 km, og visse steder kan stierne være kørt op/ødelagt af skovens maskiner. Derfor anbefales turen ikke til barnevogne og dårligt gående.
Brattingborg Skoven er fyldt med fortidsminder, men bærer desværre også præg af et meget aktivt skovbrug.
Ruten fører os langs stranden, hvor der er – på en klar dag – kig til Fyn.
Jeg har forsøgt at finde historien bag denne mindesten. Men der er desværre ikke lykkedes mig.
Vi er tilbage på p-pladsen. En dejlig tur er til ende, og vi slutter dagen af med at besøge den hellige kilde Ilsemade.
Ilsemade er en hellig kilde, som springer i strandkanten ved Vesterløkken. Igennem en udhulet egestamme fra bronzealderen( 3.000 år) springer fersk vand. Bemærk , at kilden kan være svær at finde, idet sand og sten af og til dækker kilden.
Følg Google Maps for at finde Ilsemade kilden.
Prøv også Ballebjerg i Nordby Bakker rundt.