Rørvig rundt – Nykøbing Sj.
I dag går turen Rørvig rundt fra Rørvig Havn via Skansehage, Korshage, Dybesø og Højsandsstien.
Find vej til Rørvig Havn med Google Maps.
Jeg har et helt specielt forhold til Rørvig Havn, idet jeg har mange minder herfra. Havnen har udviklet sig meget henover årene. Den er blevet udvidet betydeligt, og rigtig mange turister besøger havnen i sommerhalvåret.
Kort
Rørvig Havn er kendt for bl.a. færgeforbindelsen til Hundested. Der har været færgefart på dette sted siden 1917, og der timedrift,
Elevatorkrabber er et lokalt fænomen på havnen i Rørvig. I sommerhalvåret er der rig mulighed for børn (og voksne) at fange krabber på bådebroerne, og ved dagens slutning sætte dem fri igen. Husk en lang snor med tøjklemme og spand. Hos fiskehandleren fåes fiskerester til tøjklemmen.
Efter vandreturen er der rige muligheder for at få stillet sulten,
Fiskerestauranten og røgeriet på havnen kan varmt anbefales. Begge steder er velbesøgt, så bestil bord på restauranten eller forbered dig på lang kø i fiskebutikken eller bistroen. Check åbningstiderne på hjemmesiden.
Rørvig rundt starter ved Rørvig færgen, og vi sætter kursen med Skansehage. Det er en smuk tur i strandkanten, til vi når ud på P-pladsen, hvor Skansehage begynder. Skansehage har sit navn, fordi det danske forsvar under Englandskrigene anlagde en skanse ved indsejlingen til Isefjord. Skansen er ikke bevaret.
På Skansehage drejer vi mod Nord/til venstre og fortsætter ud til Korshage. Der er et flot til kig ud over Isefjorden mod Hundested.
På ruten vil du se mange hyggelige gamle sommerhuse, som er velbevarede.
Naturen er meget speciel og der er indhegning med græsende kvæg.
På spidsen af Korshage står en bænk, hvorfra du får en spektakulær udsigt over Kattegat, Hundested og Isefjorden.
Vi fortsætter mod vest langs Kattegat. Der er en lille sti i klitterne. Kortet fører os videre til Dybesø, som trods sit navn kun er ca 2,3 meter dyb. Her kan man vælge at tage den smukke korte rute rundt om Dybesø ved at følge stien til højre, eller man kan følge vejen til venstre, som anført på kortet.
Når du har fundet p-pladsen ved trekanten, skal du finde Højsandstien:
Højsandet er en klit, som er blev af sandflugt og de lokale bønder fra 1500-tallet og frem til ca 1800 tallet. Bønderne byggede risgærde, for at forhindre deres marker i at sande til. Klitten er 1,5 km lang og på det højeste sted ca. 15 meter høj.
Den er bevokset med træer, og nogle steder får man fornemmelsen af at gå i en fortryllet skov. På begge sider ligger der sommerhuse, hvoraf mange af dem er gamle og hyggelige huse. En særlig oplevelse, som dog ikke er velegnet til klapvogne/barnevogne.
Højsandsstien slutter ved Idrætspladsen i Rørvig, og derfra er der kun 5 min ned til havnen.
Vi gik turen en dag i februar, og vi mødte en del mennesker ruten rundt. Om sommeren skal du være forbedret på, at der er rigtig mange turister i området.
God tur til jer.
Prøv også en tur rundt om Munkholmbroen
[…] Rørvig rundt – Nykøbing Sj. […]