Reersø rundt – Gørlev
Reersø er en lille halvø i Storebælt, hvor du kan opleve både en fantastisk natur og bindingsværkshuse helt tilbage fra 1700 tallet. Her finder du ro og tid til eftertanke.
Find vej til P-pladsen på Landervejen med Google Maps.
Turen starter for enden af Landervejen – helt ud ved klinten. Her får man første gang fornemmelsen af , at være midt ude i Storebælt. Der er en fin P-plads og turen er godt skiltet. I dag har vi valgt den længste af i alt 4 ruter, som friluftsrådet har kortlagt.
Det blæser stort set altid på Reersø, så vær godt klædt på.
Undervejs vil der være borde og bænke, hvor I kan nyde en kop kaffe og den skønne natur.
Kort
Reersø Radio
På den første del af ruten passerer vi mange marker på venstre side. Her lå for ca. 20 år siden en vigtig radiostation – Reersø Radio – som TDC var ansvarlig for. Derfor kan I se nogle “glemte” skilte på ruten. Ovennævnte link viser hvordan radiostationen var synlig på markerne.
Ruten fortsætter langs vandkanten, indtil vi når til ……………
Reersø Havn
Her er hyggeligt havnemiljø, Reersø Fiskehus og cafe og offentlige toiletter. Reersø Havn huserer også Musholm Laks, som er et havdambrug.
Ruten fortsætter opad Strandvejen, som må betragtes som hovedgaden på øen. Her findes i sommerhalvåret købmand, gallerier, loppemarkeder mv.
Reersø Kirke
Smukt beliggende midt i byen på toppen af bakken ligger Reersø Kirke. Der er en formidabel udsigt fra kirken – ud over øen og ind mod fastlandet. Reersø Kirke skiller sig ud ved bl.a. at have et trætårn.
Reersø Kro
Lige overfor kirken ligger Reersø Kro. Her er bindingsværk, lavt til loftet, krohygge og god mad.
Lige inden kroen går stien til venstre. Følg evt. den røde rute, indtil du møder Landervejen.
For enden af Landervejen finder vi P-pladsen, og turen er slut. Hvis I har lyst til en lille dukkert, findes der en badestrand. Skilte fra Landervejen viser vej.
God tur.
[…] Reersø rundt […]
[…] Reersø rundt – Gørlev […]